Lej en stadeplads i Den Blå Hal.
Pladsen er 3 × 2 meter og koster kr. 500,- for en weekend.
OBS! Vi udlejer ikke pladser for enkelte dage.
Indbetaling kan ske til reg.nr. 3409 – konto-nr. 11467598.
Alle er velkomne til at leje stadepladser i Den Blå Hal og alt mellem himmel og jord kan sælges.
Praktiske oplysninger
Stadepladser bookes på mail:
Du skal sende en mail til hvor du skriver den ønskede weekends uge nr.
Det er en god idé at være ude i tide, da staderne bliver lejet hurtigt ud.
Vi svarer tilbage, om det er muligt i den ønskede weekend. Du er først garanteret din plads, når vi har modtaget din betaling.
Betaling må først ske når du har haft kontakt med os på mail.
Staden måler 3 × 2 meter, der medfølger borde, stole og reoler i stadelejen.
Pris: 500,- kr. fra d. 1. juni 2015.
Opstilling kan ske:
Fredag mellem kl. 10 – 16
Lørdag mellem kl. 8 – 10
Søndag mellem kl. 9 – 10
Nedpakning kan ske:
Søndag mellem kl. 16 – 17
Stadepladsen skal afleveres ryddet og pæn. Koste og fejebakker kan lånes. Skrald tages med hjem.
Nogle tips om hvorledes du får et godt salg:
- Medbring dobbelt så mange varer som du havde tænkt dig, også det som du havde tænkt dig at kassere.
- Stå op, vær aktiv, snak med kunderne.
- Udvis fleksibilitet med priserne. En stor del af fornøjelsen er at “prutte” om prisen.
- Husk at medbringe byttepenge og en masse godt humør. Stole, reoler og borde er på pladserne fra start.
Idéer til stadeholdere: Slå dig sammen med naboer, skoleklassen, kolleger eller idrætsforeningen.